fbpx

Lightroom – Eksport indstillinger til web, sociale medier og print

Når du skal bruge dine billeder til web, sociale medier eller print er det vigtigt du vælger de rigtige indstillinger når du eksporterer dine billeder fra Lightroom. Jeg har i denne blogpost skrevet om de bedste indstillinger, og hvilke jeg selv bruger når jeg eksporterer mine billeder til eksempelvis, Facebook eller Instagram.

Det er effektivt, hurtigt og nemt at eksportere sine billeder fra Lightroom. Du kan vælge indstillinger til alle muligheder, og med presets kan det blive endnu hurtigere og nemmere.

User Presets kan gemme dine indstillinger så næste gang du skal bruge dem skal du kun bruge et enkelt klik – dem kan du læse mere om nederst i indlægget. 

Det første du skal gøre, er at vælge hvilke billeder fra dit katalog du vil eksportere, og dernæst højreklikker du og fortsætter fra “Export”.

Mine eksport indstillinger tager udgangspunkt i Lightroom CC, men kan sagtens overføres til andre versioner.

Hvilke eksport indstillinger skal jeg bruge til Instagram, Facebook og web?

Når du skal eksportere dine billeder til brug på sociale medier og web er der ingen grund til at eksportere dem i så høj kvalitet som til print. Billederne skal nemlig vises i et meget mindre format og der vil kvalitetsforskellen ikke kunne ses alligevel.

Når du eksporterer til Facebook resizer man Long Egde til 2048 pixels for at opnå det bedst mulige resultat, det samme gælder Instagram. Du kan vælge hvis du skal bruge billederne på andre medier at skalere Long Egde under Image Sizing til en anden størrelse hvis det er mere optimalt for dig.

Til web og sociale medier bruger jeg disse indstillinger:

File settings

    •         JPEG format
    •         Quality 85
    •         Color space sRGB
    •         Limit file size skal ikke være tjekket af

Image sizing

    •         Resize to fit skal være Long Egde og 2048 pixels
    •         Resolution skal være 72 pixels per inch

Output sharpening

    •         Sharpen for skal være “Screen”
    •         Amount skal være “Standard”
Lightroom CC eksport indstillinger til sociale medier og web
Lightroom CC eksport indstillinger til sociale medier og web

Hvilke eksport indstillinger skal jeg bruge til print?

Når du skal eksportere dine billeder til print, kan størrelsen de skal printes i variere meget. De fleste RAW billeder kan blive printet i meget høj opløsning, og derfor er det vigtigt du beholder så god kvalitet som muligt i billederne når du skal eksportere dem.

Til print bruger jeg disse indstillinger:

File settings

    •         JPEG format
    •         Quality 100
    •         Color space sRGB
    •         Limit file size skal ikke være tjekket af

Image sizing

    •         Resize to fit skal ikke være tjekket af
    •         Resolution skal være 300 pixels per inch

Output sharpening

    •         Sharpen for skal være “Matte paper”
    •         Amount skal være “Low”
Lightroom CC eksport indstillinger til print
Lightroom CC eksport indstillinger til print

Du kan vælge at gemme indstillingerne som et “User Preset”, så du næste gang ikke behøves at indtaste indstillingerne igen.

Det gør du ved at trykke på “add” i venstre side, og giver den et navn – f.eks. “Sociale medier”

User preset 1

Når du har gjort det, og dine ønskede indstillinger er tastet i højre side, så højreklikker du og trykker “Update with current settings”.

User preset 2

Nu kan du fremover blot klikke på “sociale medier” også vælger den alle indstillingerne i eksport vinduet for dig.

Hvilke settings bruger I og til hvilke medier?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret med *