Hej! Mit navn er Steffen Christensen, og jeg er professionel fotograf og webudvikler med base i Slagelse. Jeg tager primært billeder af events, erhverv, sport og med drone, men jeg er altid åben for nye udfordringer og spændende opgaver. Da jeg arbejder fuldtid som både fotograf og selvstændig webudvikler, har jeg en ret unik fordel: Jeg ved nøjagtigt, hvordan billeder skal komponeres og skæres, for at de fungerer helt optimalt på en hjemmeside og på sociale medier. Hvis du vil se mere til min digitale profil, kan du besøge min anden side på www.scweb.dk.
Min rejse med kameraet startede tilbage i 2013, hvor jeg fik mit første spejlreflekskamera i hånden. Passionen greb hurtigt om sig, og jeg brugte al min fritid på at nørde fotografering og billedredigering. I 2019 begyndte jeg at fokusere professionelt på opgaver for kunder og startede firmaet ved siden af mit fuldtidsjob. To år efter tog jeg springet fuldt ud, og siden 2021 har jeg levet af min store passion for det visuelle og digitale arbejde.
Når jeg ikke er på farten med kameraet eller sidder bag skærmen, bor jeg i Næsby Strand ved Slagelse sammen med min kæreste og vores to børn, Emil og Asta. Fritiden bliver flittigt brugt på badminton, motorsport og cykling som er en stor passion for mig.
Gennem årene har jeg oparbejdet en bred erfaring og fotograferet for blandt andet Slagelse Kommune, Sjællandske Medier, Naturstyrelsen, Suk festivalen, Slagelse MTB, Mit Vestsjælland, Slagelse Biludlejning, ProStreet, Porsche, TandSlagelse og Boehringer Ingelheim. Af events har jeg dækket alt fra de helt store begivenheder som Tour De France, Danmarksmesterskabet i rally, DM i Cyclocross, banesport, mountainbikeløb og DM i ballonflyvning til messer, erhvervsbilleder, portrætter, bryllupper, barnedåber og kæledyr. Du kan se alle mine referencer og læse udtalelser fra mine kunder her.
Uanset hvilken opgave du står overfor, er du altid mere end velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak eller et godt tilbud. Du kan fange mig via min kontaktformular her eller sende en direkte e-mail til foto@steffenchristensen.dk.