At hente alle sine mediefiler ned fra sin WordPress installation er en nem og hurtig proces. Der er to metoder jeg vil anbefale dig at anvende hvis du skal hente dine mediefiler ned
- Med Export Media Library plugin
- Med FTP / filemanager hos din hosting udbyder.
Begge metoder er lige gode, vælg den version der passer dig bedst muligt.
Metode 1 – Brug Export Media Library Plugin
Export Media Library er et gratis WordPress plugin der giver dig mulighed for at downloade hele dit mediebibliotek i WordPress som en zip-fil.
Trin 1 – Installer Export Media Library
For at installere pluginnet skal du logge ind i din WordPress installation, trykke på ”Plugins”, og ”Tilføj ny”. Her skal du søge efter Export Media Library og installere det. Vælg derefter ”Aktiver” for at aktivere det nye plugin.
Trin 2 – Konfigurer plugin
For at konfigurere dit nye plugin skal du gå ind under ”Medier” og vælge ”Export”. Her skal du vælge ”Single folder with all files” under ”Folder structure” og derefter ”Yes” under ”Compress”
Trin 3 – Download mediebiblioteket
Dernæst skal du trykke på ”Download Zip” så downloader pluginnet hele dit mediebibliotek som en komprimeret zip fil. Bagefter kan du deaktivere og eventuelt slettet pluginnet igen hvis du ikke har brug for at hente det igen.
Metode 2 – Bruge FTP eller Filemanager.
Hvis du er lidt mere teknisk anlagt kan du downloade dit mediebibliotek igennem dit hosting udbyders filemanager eller ved at logge på FTP.
Her skal du bruge en FTP klient som for eksempel FileZilla. Dernæst skal du åbne mapperne i denne rækkefølge.
Public_html – wp-content – ”uploads”
Her ligger alle dine mediefiler, nogle hosting udbydere tillader at du kan hente det som en zip-fil og ellers skal du hente det ned manuelt.
Jeg håber dette blogindlæg hjalp dig med at downloade dit mediebibliotek i WordPress. Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig på e-mail web@steffenchristensen.dk, og hvis du har brug for hjælp til en opgave giver jeg gerne et uforpligtende tilbud.
Tak fordi du læste med, vi ses!
En reaktion
Jet har brug for at arkivere orkesternoder på vores hjemmeside SASO.dk, der bliver hosted af onde.com. Vi har allerede noder, der bliver lagt ind med filezilla. Men vores nodearkiv ligger på Dropbox nu. SASO.dk er lavet i ep.