Steffen Christensen

WooCommerce – Fjern yderligere information fra varesiden

For mange WooCommerce webshops er fanen yderligere information på varesiden ikke altid nødvendig, og for nogen webshops er den enten tom eller indeholder informationer der ikke er relevante for brugeren. Det giver derfor ikke mening at have fanen på produktsiden, og her er en lille guide til hvordan du kan fjerne det fra din vareside.

Når du skal fjerne fanen yderligere information fra din vareside skal du have fat i filen functions.php i tema-mappen på din WordPress installation.  Her tilføjer du nedenstående kodestykke nederst i filen, og trykker gem også vil fanen forsvinde fra varesiden, du kan derfor have nogle interne egenskaber gemt på varerne som brugerne ikke kan se.

Det er bedst at have et child-theme så det ikke bliver overskrevet når du opdaterer dit tema.

Sådan tilgår du functions.php og fjerner “Yderligere information” igennem kontrolpanelet

  1. Tryk på “Udseende”
  2. Vælg “Tema editor”
  3. Vælg dit aktive tema i toppen til højre, for eksempel “<dit-tema-navn” og tryk vælg.
  4. Vælg “Temafunktioner (functions.php)
  5. Nederst i filen sætter du kodestykket foroven ind, og trykker “Opdater fil”
  6. Opdater siden, og nu er “Yderligere information” væk.

Sådan tilgår du functions.php og fjerner “Yderligere information” igennem FTP

  1. Åben dit FTP-program og log på med brugeroplysninger fra din webhotel udbyder.
  2. Åben mappen “wp-content”
  3. Åben mappen “themes”
  4. Åben dit tema mappe, for eksempel “<dit-tema-navn>”
  5. Åben “functions.php” filen.
  6. Nederst i filen sætter du kodestykket foroven ind, gemmer og uploader filen igen.
  7. Opdater siden, og nu er “Yderligere information” væk.

Hvis du vil læse mere om at fjerne redigere produkt fanebladene kan du læse den officielle dokumentation fra WooCommerce på dette link: https://docs.woocommerce.com/document/editing-product-data-tabs.

fjern yderligere information

Jeg håber dette blogindlæg hjalp dig med at fjerne yderligere information fra varesiden. Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig på e-mail web@steffenchristensen.dk, og hvis du har brug for hjælp til en opgave giver jeg gerne et uforpligtende tilbud.

Tak fordi du læste med, vi ses!

Del indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *